|
Det er vigtigt, at du husker at passe godt på dig selv.
Din krop bliver udsat for en voldsom stres reaktion, hvis du jævnligt skader dig selv.
Det er vigtigt at have en stivkrampe-vaccination, især hvis de redskaber, du bruger til at skære dig med, ikke er rene.
Få en tid hos lægen hurtigst muligt, hvis du har mistanke om, at du skal have en re-vaccination.
Hvis du efter at have snittet er den mindste smule i tvivl, om såret kræver akut lægehjælp, ring da 112/lægevagt med besked om hvor du har snittet, og hvad du har snittet med. Herefter vil professionelle personer tage stilling til om du skal hentes med ambulance eller selv tage til nærmeste skadestue.
Her er en lille huskeliste over, hvad du kan gøre for at passe på dine sår:
- Skyl såret med rindende vand. Brug IKKE sæbe, da sæberester i et sår kan give infektion.
- Hvis du bruger sæbe, lav da et sæbebad og skyl derefter under rindende vand.
- Hvis du er ryger, så nedsæt dit forbrug af cigaretter. Rygning kan nedsætte helingen, fordi iltningen i blodet bliver dårligere, og fordi blodkarrene trækker sig sammen, hvilket gør at der ikke kommer nok blodplader til, at såret kan hele.
- Lad såret lufttørre, når du har været i bad. Lufttørring nedsætter irritation af huden, samt sørger for at de rette bakterier, der fremmer sårhelingen, har det bedre.
- Spis en sund og varieret kost.
- Spis Jerntilskud, det giver en bedre iltning i blodet og giver en bedre genetablering af blodets volumen efter en skade.
- Sørg for, at der ikke er noget, som irriterer sårområdet. Hold sårområdet frit for trøjer eller andre ting, der kan give fnuller eller tryk på såret. Læg om nødvendigt et almindeligt plaster på såret, så du kan have en langærmet trøje på.
- Undgå UV stråling på arret. Dette får arret til at blive grimt og hævet.
- Undgå at kradse i såret, et sår skal have ro for at hele, kradsning forværrer arret.
Helt almindeligt vand og luft er det bedste for et sår. Det nytter ikke noget at komme cremer med penicillin i såret. Ej heller er klorhexidinpulver at foretrække, da dette er en syre, der forandrer pH i blodet og dermed sænker sårhelingen.
Når der er dannet arvæv, kan det være en god idé at smøre arret med en fugtighedscreme, så det bliver godt fleksibelt.
Plaster har ingen gavnlig effekt på selve såret, men kan forhindre snavs i et komme ind, så risikoen for betændelse nedsættes.
Hvis dit sår ikke viser tegn på heling efter 2-3 dage, bør du kontakte egen læge. Det samme gælder, hvis såret ikke er helet op efter 3 uger.
|