00
Når skaden er sket! » Alvorlige tilstande
Mindre alvorlige komplikationer

Ardannelse er en komplikation, hvis den generer eller begrænser dig i dine normale gøremål. Tag til lægen hvis du har problemer med dit ar, så vil han hjælpe dig med at få problemet løst.


Svimmelhed vil næsten altid opstå enten før eller efter behandling af et sår eller en forbrænding. Dette er helt naturligt, men skal dog observeres, så man ikke bliver for dårlig. I tilfælde af, at du er alene, søg skadestue eller læge.

Mellem alvorlige komplikationer

Ved brandsår og ved større blødning er der risiko for et større væsketab. Dette kan i værste fald betyde, at du skal have intensiv væskebehandling på sygehuset, evt. med blodtransfusion. I næsten alle tilfælde vil man opleve problemer med saltbalancen, hvilket også skal rettes op.


Infektioner:

Uanset, om der er tale om snitsår eller forbrændinger, er der risiko for infektion, idet kroppens naturlige barriere (huden) er blevet gennembrudt, og der nu er fri adgang for bakterier.
Infektioner undgås bl.a. ved at rense såret lige efter skaden er sket (inden de første sårskorper er dannet), samt at holde sårene rene  efter helingen er påbegyndt.

En betændelsestilstand viser sig ved:

  • Varme
  • Rødme
  • Hævelse
  • Smerte
  • Muligvis feber
  • Såret kan begynde at lugte slemt. (meget alvorlig infektion der kræver ØJEBLIKKELIG behandling)
De smerter, der opstår fra et sår, er typisk værst det første døgn. Hvis smerterne pludseligt tiltager efterfølgende, kan det være tegn på en begyndende betændelse.Hvis der går betændelse i et sår, søg da læge/skadestue hurtigst muligt. Et sår der er inficeret skal behandles med lægeordineret antibiotika.

Alvorlige komplikationer

Blodforgiftning:
Blodforgiftning er en meget alvorlig tilstand, som kræver akut lægebehandling.
Hvis du oplever, at der løber en rød stribe fra dit sår og op mod nærmeste lymfeknude, eller at flere nedenstående symptomer er til stede, bør du omgående kontakte nærmeste skadestue/lægevagt.

Tegn på blodforgiftning:
  • Muskelsmeter
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Utilpashed
  • Hurtig puls
  • Konfusion
  • Høj feber (over 38,5 grader)

De ovenstående symptomer kan også være symptomer på andre ting i kroppen, der ikke er i orden, derfor skal du kontakte skadestuen og huske at informere dem præcist om, hvad du har været igennem.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite